søndag den 19. juni 2011

Jo Jo, det går da fremad...

Aftensmåltidet bestod i går af klassiske frikadeller og en salat af spæde blade, tomater, blå blanding fra Skærtoft mølle og grillstegt haloumi. Hertil skivede taglagte ovnkartofler, som jeg glemte at tage et billede af :-)
Klassiske frikadeller, dog med groft rismel i stedet for hvedemel, da jeg ikke tåler gluten særligt godt.

Salat med grillstegt haloumi.

Og gæt så hvad der gemmer sig i gryden ????????????

Ja da, jeg har også lavet hyldeblomstsaft !
I går greb utålmodigheden mig, på trods af regnvejret, og jeg sprang afsted og fik samlet en hel bærepose fuld. Har godt nok hørt at regnen skyller polle af blomsterne og at smagen så forsvinder. 
MEN- det skal komme an på en prøve, for jeg kunne altså bare ikke vente til det blev tørt igen.

Min opskrift er et sammensurium inspireret af alle de mange opskrifter som allerede er postet rundt omkring.

Jeg tog en posefuld skærme og klippede stænglerne af og puttede dem i en gryde. - Og ja, jeg ved godt jeg burde bruge en plastbeholder, men det havde jeg ikke :-) Så lavede jeg selve sukkerlagen af 3 liter vand, skallen og filetterne fra 3 citroner, 1 brev citronsyre, 2 kg rørsukker og 500 gr muscovadosukker.
Lagen kom i kog og derefter blev den hældt over hyldeblomsterne og nu står den og hygger sig i køleskabet de næste par dage, uuuhhhmmmm!

Jeg er så glad for at motivationen er vendt tilbage eller i hvert fald næsten :-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar